Google Displaynetværk

Google Displaynetværk (også kaldet GDN) er et netværk af hjemmesider, både danske og udenlandske, hvor man kan få vist sine annoncer. Det kan være både blogs, nyhedssider, YouTube, Gmail og en lang række andre, både større og mindre hjemmesider. Du kan altså nå ud til en meget stor målgruppe for relativt begrænsede omkostninger.

Derudover kan man på Googles Displaynetværk gøre brug af en lang række forskellige annonceformater. Det drejer sig både om tekst, billeder, animation og videoannoncer. Kreativiteten kan få frit løb, så længe det er appellerende for din målgruppe.

Google Display Network som annonceringsform

Det handler om at være det rigtige sted, på det rigtige tidspunkt. Og det har du netop muligheden for med Googles Displaynetværk. Annonceringsformen adskiller sig fra søgeannoncering på flere punkter. Man kan gøre brug af andre former for målretning end den søgeordsbaserede. Man har adgang til en lang række andre annonceformater, og formålet er ofte lidt anderledes, når man annoncerer på Googles Displaynetværk.

Sådan fungerer AdWords GDN

Som nævnt har man en række andre annonceringsformater, hvilket kan være effektivt, når man har et produkt, en service eller et budskab, der ikke er søgninger på, men hvor du har et klart billede af din målgruppe. Det kan eksempelvis være en lancering, hvor der er behov for at skabe yderligere awareness.

Dog er Display-annoncering også effektivt, hvis man ønsker at øge genkendeligheden af sit brand, styrke kundeloyalitet eller slet og ret at øge salget. Målret disse annoncer, som du ønsker, og benyt muligheden for at være synlig på relevante websites foruden dit eget. Sælger du eksempelvis fotoudstyr, vil det være oplagt at lade dine nye annoncer blive eksponeret på sider, der varetager foto som interesse. Det kan være forskellige fora eller lignende informationssider, der med Google Display Network sørger for at vise netop din annonce til et udvalgt publikum. Herved synliggøres dit brand, og du vil være i den potentielle kundes tanker, den dag han eller hun får brug for nyt fotoudstyr.

Derfor er Google Displaynetværk en god idé

Med Google Displaynetværk har du mulighed for at ramme din målgruppe med en række andre annonceformater end på søgenetværket. Desuden giver annonceringsformen dig også mulighed for at ramme målgruppen på websites, der enten indholdsmæssigt eller tematisk matcher din målretning. De ser din annonce og forbinder den efterfølgende med den interesse eller passion, de besidder. Bedre bliver det ikke!

Dette giver dig en helt anden mulighed for at udforme dit budskab, samt tilføje yderligere opfordringer til handling, end på søgenetværket. På begge netværk har man dog den samme høje grad af fleksibilitet. Dette sætter annoncøren i stand til at foretage ændringer, ud fra kampagnernes performance, i noget nær realtid.

Situationer, hvor du skal vælge AdWords GDN

Du kan til hver en tid vælge denne annonceringsform, såfremt du har tiden og ressourcerne til det. Google Display Network giver dig et dedikeret annonceringsværktøj fra start til slut. Du er med i alle beslutningerne og kan ligeledes assistere med kreativ udfoldelse i hhv. billed- og videoproduktion; et element, der for alvor åbner op for mulighederne med målrettet annoncering.

Google Display Network henvender sig til…

Små, mellemstore og større virksomheder kan med fordel benytte sig af Google Display Network som annonceringsform. Især i tilfælde af en øget branding indsats, som supplerende kanal til det mere direkte konverterende, søgenetværk eller i tilfælde af en markant øget konkurrencesituation på søgenetværket.

Et hold af AdWords GDN specialister

Hos Selected Media får du den nødvendige assistance både ved opstart og til løbende vedligehold. Lad os varetage din Display annoncering og sikre målrettet kommunikation i udvalgte fora.

Snak med Philip Martensen

Commercial Director

53 39 12 43