Julia Langfred

Det går stærkt med tracking restriktioner som påvirker måden vi markedsfører på

  • SoMe, iOS, Facebook-annoncering, E-mail Marketing
  • 17.08.2021

Marketinglandskabet er konstant foranderligt og Apple har påvirket kursen en del på det seneste. Data og tracking har været et stærkt værktøj for mange i marketing, men nu hvor datasikkerhed og forbrugerbeskyttelse stiger svækkes slagkraften af værktøjet. Der er specielt to opdateringer, iOS 14 og iOS 15, som har haft store konsekvenser for marketingbranchen.

Kort fortal hvad er iOS 14

Apple har med deres iOS 14 opdatering øget datasikkerheden for forbrugeren. Nu tager den enkelte forbruger et aktivt valg i forhold til indsamling af data og tracking på tværs af apps og websites. Opdateringen påvirker mængden og kvaliteten af data, som annoncører har til rådighed gennem apps såsom Facebook.

Da iOS 14 landede forklarede CEO af Apple Tim Cook anledningen til den øgede datasikkerhed således:

 

Der har været delte holdninger omkring Apples øgede datasikkerhed. Specielt tech giganter såsom Facebook og Epic games har udtrykt deres utilfredshed offentligt. De mener, at ændringerne rammer annoncørerne hårdt. En ting er sikkert, ens marketing strategi skal stå endnu stærkere og man kan ikke være afhængig af data og tracking i lige så høj grad.

 

Helt konkret har iOS 14 haft følgende konsekvenser for annoncering på Facebook:

 

Data og tracking

  • Der er mindre data at måle på og tracking bliver mindre nøjagtig
  • Konverteringsdata bliver forsinket med op til 3 dage

Retargeting

  • Målgrupper for retargeting bliver mindre i takt med at brugere ikke giver samtykke

Lookalike

  • Lookalike- målgrupper bliver mindre effektive, grundet mere mangelfulde custom audiences

 

Hvordan tackler man iOS 14 på en god måde


Du kaster håndklædet i ringen og dropper annonceringen på Facebook, Instagram, Messenger og Whatsapp...

Spøg til side, det er selvfølgelig ikke de vise ord herfra. Vi foreslår at skrue tiden tilbage på marketing uret og konstatere at vi alle skal mere “back to basics”.

  • Identificer din målgruppe, men stop ikke dér. Byg persona’er

  • Skru op for de kreative ideer

  • Kæl for formidling

  • Interview dine kunder og potentielle kunder, så du får dine egne førsteparts data

  • Prioriter Branding meget mere end du tidligere har gjort

 

Det er masser af værktøjer man kan hive frem for at vende tilbage til basics og vi har i de seneste år draget meget nytte af persona modellen og empathy maps til at præcisere budskabsmodtagere inden for målgruppen og ud fra det design en skræddersyet marketingkampagne, specifikt målrettet den opstillede persona. Det er et godt fundament for både brandingen, formidlingen og de kreative ideer.  

Kort fortalt kan det koges ned til, at fokus på kvalitet i marketingkampagnerne er nødt til at højnes og at man ikke længere kan forlade sig på data i samme omfang. Dine brugere skal oprigtigt synes det er spændende, det du sender ud, for du kan ikke “bare” akkumulere data og lade algoritmer gøre det hårde arbejde, længere.

Derfor er det vigtigt at du har en klar forståelse af din målgruppe (læs: persona), så du kan opbygge solide hypoteser og lettere tolke på outcome af kampagnen og ikke mindst den data, som trods alt stadig kommer ind.


Et andet godt råd til annonceringen er at holde fingrene fra tastaturet når du får lyst til at optimere en kampagne fra dag til dag. Pas på med at optimere i kampagnerne fra dag til dag, da der godt kan være forsinkelser på data.


Det var vores tips til at tackle den iOS 14 på en måde, som kan gøre din marketing stærkere. Tracking restriktionerne stopper dog ikke her. Den seneste opdatering fra Apple indfører nye anonymitetsfunktioner for at beskytte brugernes oplysninger og påvirker i den grad måden vi bruger e-mail markedsføring.

 

Kort fortalt, hvad er iOS 15 for en størrelse

iOS 15 introducerer endnu flere anonymitetsfunktioner for at beskytte brugernes oplysninger.

Brugeren får adgang til en anonymitetsrapporter, som giver et overblik over, hvad dine apps har fået tilladelse til at bruge. Det dækker over lokalitet, billeder, kamera, mikrofon og kontakter. Rapporten viser hvad data er blevet brugt til de sidste syv dage.

Derudover, kommer der yderligere beskyttelse af anonymitet i mailindbakken. Opdateringen forhindrer afsenderen, a.k.a os der markedsfører igennem e-mail, i at se hvorvidt mailen er blevet åbnet eller ej og skjuler IP-adressen. På den måde kan vi ikke længere måle succesraten af mailen baseret på åbningsraten eller bruge modtagerens lokalitet til at fremstille en profil af målgruppen.

 

iOS15 opdateringen gør det også muligt for brugeren at anonymisere sig selv yderligere med en autogeneret unik og tilfældig e-mailadresse, som videresender mails til deres rigtige e-mail.

Man kan vist roligt sige, at det påvirker spillereglerne for e-mail markedsføring. Endnu en gang kan vi ikke længere læne os for meget op ad data og tracking. Der er kommet nye boller på suppen og vi er nødt til at håndtere ændringerne på innovative måder.

 

Sådan påvirker iOS 15 din e-mail markedsføring

Åbningsraten

  • Åbningsraten kan ikke bruges som performance metric

  • Der er ikke muligt at se hvornår e-mailen blev åbnet  


Automatisering

  • Åbningsraten kan ikke afgøre automatisering af e-mail serie

  • Afsendingstidspunkt kan ikke baseres på optimale tidspunkter for åbningsrate


Krypterede emails

  • Gør det sværere at følge kunderejsen

  • Mister information om hvilken enhed modtageren bruger

  • Mister brugerens lokation


E-mail markedsføring fremadrettet

iOS 15 opdateringen kommer utvivlsomt til at påvirke måden hvordan du bruger e-mail markedsføring fremadrettet. To ting er i hvert fald nyt, man kan ikke længere bruge åbningsraten som en KPI og informationen om forbrugerens adfærd er stærkt reduceret.

E-mail marketing står overfor lidt af en make-over, men der er heldigvis flere værktøjer og overvejelser som kan hjælpe dig igennem transitionen.

Tænk kreativt og skriv dig ud af det. Vi vender troligt tilbage til vores tidligere argument. Vi skal tilbage til fundamentet for marketing med god kommunikation som opfordrer til handling. Derudover så er det vigtigt med kendskab til målgruppen. Derfor skal der samles data fra brugeren på en anden måde. Klikraten kan være din nye KPI. Eksempelvis kan du opstille et spørgsmål som opfordrer modtageren til at klikke på en svarmulighed eller et link som leder videre til en bestemt landingsside. På den måde har du lavet en ny performance metric, som kan holde gang i e-mail marketinghjulene.

 

Jeg håber at du kan bruge nogle af værktøjerne til at håndtere de nyeste tracking restriktioner og føler dig opdateret i forhold til deres konsekvenser i det digitale marketinglandskab.

 

Hvis du er interesseret i, hvordan du inkluderer persona intent marketing som en del af marketingstrategien og samtidig øge mængden af nye leads, så tag kan du læse mere om det HER